Begynderens guide til GPS målsætning

19. december 2016

Er GPS symboler en by i Rusland for dig, eller er du i gang og vil gerne have genopfrisket begreberne? Så se med her.

Eksperterne fra GOM afholdt den 15. december et webinar under temaet begynderens guide til GPS. Webinaret varer ca. 45 minutter og tager dig i gennem de grundlæggende principper inden for GPS målsætning.

(Det lyder spændende, - så se straks med her)

Her får du en lynintroduktion til GPS som opvarming til webinaret.

Hvad er GPS (i måleteknisk sammenhæng)?

GPS står for Geometriske Produkt Specifikationer og er et entydigt symbolsprog, der bruges til at definere geometriske tolerancer på en tegning. 

Populært sagt er GPS-systemet en metode til at beskrive kravene til et emnes geometri. Fx hvor plan en flade skal være og hvor nøjagtigt et hul skal ligge i forhold til en anden emnedetalje.

Kan det bruges til noget?

Ja. 
Det. 
Kan. 

(i den grad!)


GPS målsætning er en udbredt standard i industrien og bliver brugt over hele verden.

Når du bruger GPS bliver outsourcing, fremstilling og kvalitetskontrol kommunikeret i et standardsprog, hvor fejl og misforståelser begrænses. 

Mangelfuld eller dårlig tolerancesætning kan resultere i høje produktionsomkostninger, da konstruktøren tvinges til at bruge mindre tolerancer end nødvendigt for at sikre emnets funktion. 

Modsat traditionel målsætning, så bevarer GPS-tolerancesætningen sin entydighed på det fremstillede emne, også når der optræder form- og vinkelafvigelser.

Dermed kan de kritiske tolerancer gøres væsentlig større.

Giver det altid mening at bruge GPS målsætning?

Ja og nej.

GPS dækker over rigtig mange standarder, som alle sammen handler om at gøre en tegning entydig.

Liniær modifikationer
Indhyldningskrav
Temperatur m.m.

Alt sammen vigtige betragtninger i forhold til emnets funktion.

Men det kan være omfattende i starten at gå all-in med GPS.

Så start i det små ...

Overvej dit emnes funktion og brug fortrinsvis geometriske produkt specifikationer til de kritiske tolerancekrav. De tolerancekrav, der har direkte indflydelse på emnets funktioner. 

Hvorfor skal det være så besværligt?

Mange ser det som vanskeligere at efterprøve GPS tolerancer end at kontrollere traditionelle dimensionstolerancer. Med scannede data bliver processen dog simplificeret.

Så det er faktisk ikke specielt besværligt!

Scannede data er et stærkt redskab, når man arbejder med GPS målsætning, da emnet præsenteres visuelt i 3D. Ved hjælp af inspektionssoftware, illustreres datum-systemer, elementer og tolerancezoner på skærmen i takt med, at de konstrueres og verificeres.

Den grafiske præsentation gør arbejdet med geometrisk tolerancesætning letforståeligt og intuitivt at arbejde med.

Er du ved at være varmet op til det vigtige klik?

Webinaret

GPS bliver benyttet i alle trin af procesforløbet, lige fra design, produktion og naturligvis 3D opmåling.

Webinar om anvendelsen af Geometriske Produkt Specifikationer gennemgår følgende emner:

  • Introduktion til GPS målsætning
  • Tegningsmålsætning
  • Karakteristikaudtræk fra punktskyer
  • Kontrol af størrelse/form/orientering/datumplaner og lokationer
  • Den bagvedliggende matematik
  • Standarder
  • Målsætning på CAD-filer

Webinaret foregår på engelsk og varer ca. 45 min.

Se eller gense webinaret her.

Bliv klogere på 3D måleteknik

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få tips og værktøjer til at forbedre din kvalitetskontrol

* skal udfyldes
 
X








* skal udfyldes