Derfor skal du ikke bruge Excel

16. juni 2016

Elsker du også Excel så læs hvornår du ikke skal bruge det.

Ja, jeg ved det godt …

Du elsker regneark. 

Og punktopstilling.

Sådan har vi det ofte, når vi er uddannet og arbejder inden for det tekniske felt. Men nogle gange, er Excel ikke den ideelle metode til at præsentere et forståeligt resultat. 

Og slet ikke, hvis du skal involvere kollegaer, der ikke arbejder inden for dit område.

Se eksemplet her. 

 
Dette er et udsnit af en målerapport.

I Excel. 

Hvis du ikke umiddelbart kan tolke, hvor emnet ligger inden eller uden for specifikationerne, er det forståeligt. Og det er også forståeligt, hvis Peter fra produktionen heller ikke kan. Eller Lone fra indgangskontrollen.

Her er et andet udsnit af den samme målerapport. 

 

Hvilken rapport har du nemmest ved at forstå? 

Hvilket resultat kan du lettest diskutere med chefen? 

Og præsentere for kollegaen, som skal lave værktøjskorrektionerne?

Excel er godt til mange ting, men en visuel målerapport giver et anderledes overblik og diskussionsgrundlag end en tabel. Med 3D scanning får du komplet overfladedokumentation af dit emne, som efterfølgende kan sammenlignes med CAD data.

Og her åbner sig en ny verden af farverige 3D billeder …

På en letforståelig måde, får du overblik over emnets tendenser og kvalitet. Fejl som vrid, kast, sugning og forflytninger bliver synlige, - uden at dit skarpe øje skal på overarbejde i kolonne G29.

Giv os et kald på 7650 9152 eller send en mail, hvis du har brug for visuel kvalitetskontrol, der er til at forstå og diskutere med kollegaerne. Eller hvis du bare vil høre mere om teknologien.

Vi står klar til at scanne for dig og udarbejde din målerapport. 
Eller rådgive dig om køb af målesystem, hvis du har sådan et planlagt i budgettet.

Vi kan selvfølgelig nemt trække resultaterne ud i Excel, hvis du stadig har det bedst med det format … 

Bliv klogere på 3D måleteknik

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få tips og værktøjer til at forbedre din kvalitetskontrol

* skal udfyldes
 
X








* skal udfyldes