Kan det måles?

12. juli 2016

Har du meget komplicerede emner, som skal kvalitetstjekkes? ... Vi siger JA TAK til udfordringen.

Kender du det … du står og kigger på dit komplicerede emne og tænker, at det bliver umuligt at få målt op og kvalitetstjekket. Det er sandsynligvis fordi, at dit emne er meget:

1)    Lille 
2)    Stort 
3)    Detaljeret
4)    Tungt
5)    Blødt
6)    … (find selv på flere)

Vi kan ikke udrette mirakler hos Zebicon, men der er en god chance for, at vi kan hjælpe, - også når dit emne er kompliceret.

Vores udstyr til 3D scanning og opmåling er så fleksibilitet, at vi godt tør tage udfordringen op! (Lad os høre om din udfordring)

Her kommer et par udfordringer, vi til daglig møder ...

Lille emne med mange detaljer og kompliceret geometri

Tekniske plastemner er typiske i denne kategori. De konstrueres med ribbe, snap og skruetårne i skøn forening. En 3D scanning af et teknisk plastemne resulterer i en komplet digital model af emnet, hvor hele overfladen scannes.

Det betyder, at så godt som alle detaljer kommer med (op til 7.000 punkter/mm²), og at fine geometrier kan forstørres på skærmen og inspiceres nærmere.

Se et eksempel på opmåling et teknisk plastemne.

Stort, tungt emne, der ikke kan flyttes

Store metalkonstruktioner kan være svære at håndtere, flytte og dermed måle op. Ofte er det nødvendigt, at opmålingen foregår on-site og eventuelt i et produktionsmiljø.

Vi bruger mobilt og robust måleudstyr og kan derfor håndtere opmåling selv når omstændighederne er alt andet end perfekte.

Tjek hvordan vi har lavet opmåling på havnefronten i Esbjerg


Emne med organisk geometri og dobbeltkrumme overflader

Et kuglerundt emne eller en organisk kurve er en god anledning til hovedpine hos måleteknikere. Overvejelser omkring fikstur og placering af koordinatsystem skal ved konventionelle opmålingsmetoder lægges fast inden målingen begynder.

I scanningsprocessen er vi uafhængige af koordinatsystemet og fastlægger først dette i softwaren efterfølgende. Emnerne scannes uden brug af fikstur og hele overfladen dokumenteres, - ikke kun udvalgte koordinater. 


Blødt emne hvor geometrien påvirkes ved berøring

Bløde emner kan påvirkes og deformere ved taktil opmåling.
3D scanning er en non-taktil eller berøringsfri opmålingsmetode og er en ideel teknologi til eksempelvis gummiemner.

Emnet opmåles i upåvirket tilstand, og du får dermed dokumenteret den sande geometri. Det er også muligt at opmåle emnet i fikseret position ved hjælp af emneholder eller fikstur. 

Så står du med et kompliceret emne og stiller spørgsmålet "Kan det måles?" så er svaret ofte ...

Ja.
Det. 
Kan.

Send os en mail med CAD part, 2D tegning eller et foto og en kort beskrivelse. Når vi kender mere til din udfordring, finder vi en løsning.

 

 

Bliv klogere på 3D måleteknik

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få tips og værktøjer til at forbedre din kvalitetskontrol

* skal udfyldes
 
X








* skal udfyldes