Så meget kan du se med CT scanning

01. oktober 2018

Har du nogensinde haft brug for svar på et eller flere af spørgsmålene på billedet nedenfor, når det kommer til dine emner?

Så er der en god chance for, at det kunne være afklaret og belyst med CT scanning.

CT scanning er baseret på røntgenstråler og giver derfor et væld af informationer og svar, som ellers kan være svære at opdrive.

Lad os tage svarene fra en ende af ...
 

Er der luftindeslutninger i tandhjulet?
Tjek!

Luftindeslutningerne er markeret med lilla og ligger hele vejen rundt i tandhjulets kant.

Store plamager af luftindeslutninger kan resultere i svage punkter på emnet, og dermed større risiko for brud og reklamationer. 

 

Ligger fibrene korrekt i mikrokomponenterne?

Både ja og nej - Visse steder ligger de ikke tæt nok.

CT scanning giver rig mulighed for at analysere fiberretning og -tæthed, selv på de ca. 5 mm lange emner.

Dermed er det lettere at vurdere om emnet er stærkt nok i vigtige snap og funktionselementer.

 

Hvad er dimensionerne på det indvendige rør?
Cirka 1,45 mm på det målte sted (afhængig af hvor mange decimaler, du foretrækker).

På baggrund af en CT scanning, er der lavet en komplet geometrisk opmåling af indvendige (og udvendige) dimensioner.

Afvigelser kan også dokumenteres i forhold til CAD part.

 

Er alt OK med komponenter og lodninger?
Tja, muligvis.

Vi kan i hvert fald få syn for sagen, når emnet gennemlyses med røntgen og præsenteres i 2D.

CT teknologien er en non-destruktiv målemetode. Det betyder, at du ikke behøver at ødelægge dit samlede emne for at tjekke eventuelle fejl og defekter opstået i montagen

Vil du selv have syn for sagen?
Har du også emner med interessant og måske problematisk indvendig geometri, så prøv CT teknologien af ved at kontakte os her

PS: Behøver vi sige, at scanningen selvfølgelig foregår på den nyeste CT scanner fra GOM med alt, hvad man kan drømme om i forhold til opløsning og præcision?

 

 

Bliv klogere på 3D måleteknik

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få tips og værktøjer til at forbedre din kvalitetskontrol

* skal udfyldes
 
X








* skal udfyldes