Herlufsholm bruger 3D scanning til genskabelse af skolens grundlæggere

Herlufsholm skole i Næstved blev grundlagt i 1556 af Herluf Trolle og hustru Birgitte Gøye, og er i dag Danmarks største kostskole.

Opgave
I år 2000 fik Herlufsholm en lokal kunstner til at skære en træfigur af skolens grundlæggere ud af det gamle træ foran skolens kirken. Da denne figur begyndte at gå i forrådnelse ønskede skolen at genskabe figuren i bronze. Den nye statue skulle opføres i forbindelse med skolens 450 års jubilæum i januar 2016.

For at få en tro kopi, valgte Herlufsholm at få den oprindelige figur 3D scannet, hvilket blev gjort på Herlufsholm af Zebicon.

Resultat
Reverse engineering-opgaven af den 2 meter høje træfigur resulterede i en 3D model, som blev efterbehandlet og efterfølgende sendt til støbning. Den nye bronzefigur blev lavet i størrelsesforholdet 1:1 og grundlæggerne fik sit gensyn med Herlufsholm den 14. januar 2016 på Herluf Trolles 500 års fødselsdag.

”Det har betydet rigtig meget for os at kunne genskabe figuren af Herluf Trolle og Birgitte Gøye. Den oprindelige figur har en historisk betydning for stedet og er blevet et vartegn for både Herlufsholm og Næstved,” fortæller Tim Petersen, direktør på Herlufsholm.

”Vi valgte at skabe en tro kopi af den oprindelige figur, da det er mere autentisk. Processen er forløbet rigtig fint, ja projektet har nærmest været selvkørende,” fortæller Tim Petersen.

Figuren er i dag placeret på Herlufsholm ved rektorkontoret, spejdende ud over et centralt område på skolen, kaldt Røde Plads. En placering hvor eleverne møder skolens stiftere hver eneste dag og kan mindes værdierne bag skolen.

Scanningen af træfiguren tog en dag og resulterede i en polygoniseret model som bestod af 9,12 millioner koordinater.

Kontakt

Kim D. Andersen
Projektleder

+45 4196 4953
kda@zebicon.com

 
X








* skal udfyldes