3D scanning skabte stor interesse på hi

20. oktober 2015

På hi messen den 22. – 24. september kunne Zebicon a/s mærke en stor interesse for anvendelsen af 3D scanning fra de mange besøgende.

3D scanning er efterhånden en udbredt og anerkendt teknologi anvendt i industrien og det kunne mærkes på den netop afviklede industrimesse. Zebicon som udstillede i hal K for underleverandører havde mange besøgende på sine to stande og imødekom en bred målgruppe.

I år havde Zebicon medbragt den to stjernede hi-marks nyhed ATOS ScanBox, som skabte stor interesse. Muligheden for at automatisere og effektivisere kvalitetskontrollen kom særligt i fokus, og de besøgende så det som en færdig løsning, der kunne bruges i egen virksomhed.

Zebicon havde desuden medbragt flere andre systemer for at imødekomme den brede målgruppe og skabe en målrettet snak med de besøgende. ”Vi fik en god snak med både nuværende og nye potentielle kunder angående vores generelle løsninger, og om mere specifikke problemstillinger” fortæller Ole Mortensen, projektingeniør hos Zebicon.

Walk of Innovation gav større eksponering
På Walk of Innovation var Zebicon også repræsenteret. Med live scanning og forskellige emnetyper blev de besøgende visuelt introduceret for de mange muligheder der er med 3D scanning. De fik bl.a. syn for, hvor mange detaljer 3D scanning kan opfange og hvordan data kan analyseres og hvordan disse data kan anvendes i en videre proces. 

Også mange studerende viste interesse for 3D scanning. ”Vi oplevede at mange studerende allerede havde kendskab til 3D scanning, men de ønskede, at det blev inkorporeret i de tekniske studier. Netop denne mulighed har uddannelsesinstitutionerne med vores løsning ATOS for Education, som også blev præsenteret på Walk of Innovation” fortæller Ole Mortensen.

Generelt var der hos Zebicon stor tilfredshed med messen og antallet af besøgende. Virksomheden oplevede en god repræsentation af forskellige brancher og industrier, som alle så nye muligheder inden for opmåling og kvalitetskontrol. 

Kontakt

Katja Ramsing
Marketing Manager

+45 4196 4956
kr@zebicon.com

 
X








* skal udfyldes