GOM lancerer 3D metrologikonkurrence for studerende

01. februar 2017

Vind GOM Education Award og en pris på 3.000 Euro

Vores systemleverandør GOM er en global virksomhed med ekspertise indenfor optisk måling. Nu afholder GOM for første gang GOM Education Award, som er en konkurrence i 3D scanning for studerende.

Konkurrencen går ud på at deltagerne skal forberede et innovativt eksperiment ved brug af en ATOS 3D scanner fra GOM. Teamet med det bedste eksperiment vinder prisen ”GOM Education Award” og 3.000 Euro.

Derudover tilbydes vinderne at præsentere deres eksperiment ved GOM 3D Metrology Conference 2017 overfor repræsentanter fra førende virksomheder indenfor inspektion, kvalitetskontrol og produktudvikling.

Tilmeld konkurrencen




Kravene til eksperimentet er:

  • At gruppen består af op til tre studerende
  • At der anvendes en ATOS 3D scanner
  • At det er muligt at genskabe eksperimentet i et standard laboratorium
  • At eksperimentet max varer 120 minutter med 60 minutters forberedelse.

Forslaget skal afleveres på engelsk senest den 30 juni 2017. Det skal indeholde en uddybende beskrivelse/tutorial af hvordan eksperimentet udføres, samt en 5-8 minutters video eller power point præsentation af gruppen og hvad eksperimentet går ud på. 

Eksperimenterne vil blive evalueret af en international jury.

De indleverede eksperimenter vil blive vurderet ud fra følgende:

  • Eksperimentets brugbarhed for studerende
  • Graden af selvstudie
  • Om eksperimentet kan gennemføres indenfor 120 min
  • Innovative ideer i forhold til setup, fremgangsmåde og lærende aspekter
  • Didaktik: brug af passende metode og baggrund for valget
  • Tværfaglig læring
  • En klar beskrivelse af eksperimentet
  • Præsentation (type, længde)

Deadlines
Registrering: 15. juni 2017
Projektbeskrivelsen og præsentation: 30. juni 2017

Vinderen bliver kontaktet pr. mail frem til den 1. september 2017

Prisoverrækkelse sker i september 2017 ved GOM 3D Metrology Conference i Braunschweig, Tyskland.

Tilmeld konkurrencen i dag og få adgang til GOMs diskussionsforum og modtag yderligere informationer om, hvordan du uploader dit eksperiment.

Kontakt

Katja Ramsing
Projektleder

+45 4196 4956
kr@zebicon.com

 
X








* skal udfyldes