
Materialeanalyse
Inspektion af fiberstruktur og luftlommer
Zebicon tilbyder materialeanalyse af mindre emner med henblik på at inspicere og dokumentere fiberstruktur, luftindeslutninger og indvendige brud. En sådan type analyse udføres ved hjælp af CT scanning, også kaldet Computer Tomografi.
Vi udfører CT scanning på en Phoenix nanotom S scanner fra GE Measurement & Control Systems. Systemet kan tage emner på op til 150 mm x 130 mm (hxd) og scanner med en opløsning på 5,3 megapixel. Processen er non-destruktiv og foregår i Zebicons målelaboratorium.
Røntgenteknologi dokumenterer indvendigt
CT scanning er røntgenteknologi, hvilket betyder at både indvendig og udvendig geometri dokumenteres og materialedetaljer kan analyseres.
Materialeanalyse kan bruges til:
- Dokumentation og dimensionering af luftindeslutninger
- Inspektion af fiberstruktur, indvendige brud og revner
Foto, video slide eller interaktiv 3D model
Resultatet af en materialeanalyse fra Zebicon er typisk en række fotos kombineret med et video slideshow, der viser emnet lag for lag i et bestemt plan.
Data kan desuden leveres til de gratis programmer myVGL og GOM Inspect, der giver mulighed for yderligere analyse og inspektion.
Kontakt
Kim D. Andersen
Projektleder
+45 4196 4953
kda@zebicon.com
CASE - Tube lock
Sonion A/S ønskede analyse af luftlommer og fiberstruktur af et teknisk plastemne.
Zebicon brugte CT scanning til at dokumentere de indvendige elementer.