3D rekonstruktion af chokoladekiks
3D scanning i kunstens tegn
A KASSEN er et kunstnerisk samarbejde, der har resulteret i en række installationsværker. Gruppen ønskede i 2007 at lave en ny loftsrosette til et af de klassiske smukke rum på kunstmuseet Gl. Strand. Den nye rosette skulle være en forstørrelse af en chokoladekiks.
Opgaven
For at kunne skabe rosetten som en tro kopi af en chokoladekiks, var det nødvendigt først at 3D scanne en kiks. Den digitale kopi af kiksen kunne efterfølgende danne grundlag for rekonstruktion, produktion og bearbejdning af rosetten.
Resultatet
Resultatet fra scanningen er en polygonmodel i filformatet STL, der kan anvendes direkte til programmering af produktionsudstyr. I dette tilfælde blev STL-filen brugt til programmering af den 3-aksede CNC-fræser, der skulle fremstille kiksen i materialet Cibatool. Østjydsk CAD-CAM A/S udførte både CNC-programmeringen i AlphaCAM, samt selve udfræsningen for A KASSEN.
Gengivet med tilladelse fra A KASSEN.
3D scanning er en teknologi, der kan skabe en digital 3D model af et fysisk emne. Teknologien bruges primært til reverse engineering-opgaver eller kvalitetskontrol og emneopmåling.