Uddannelse
Hold dig opdateret inden for 3D måleteknik
Zebicon og Carl Zeiss GOM Metrology tilbyder forskellige former for uddannelse, så brugere af vores måleudstyr og software kan udvide deres viden inden for 3D scanning og måleteknik.
Uddannelse kan ske via fysiske kurser, e-learning eller webinarer, med indhold målrettet alt fra begyndere til metrologieksperter. Der findes gratis kurser, mens andre skal tilkøbes.
Det betyder, at alle brugere har mulighed for at videreuddanne sig med kurser og træning, som passer til deres vidensniveau eller applikationsområde.
Uddannelse og træning i Billund eller on-site
Zebicon er certificeret i at gennemføre træning og uddannelse for Carl Zeiss GOM Metrology. Alle kurser varer 3-7 dage og sammensættes med udgangspunkt i kundens måleudstyr og softwarepakke.
Undervisningen foregår i små grupper og er baseret på manualer og standard træningsemner. For at skabe det bedste læringsmiljø, kombinerer kurserne teoretisk viden med praktiske øvelser på hardware og software.
Kursus i inspektionssoftware fra Carl Zeiss GOM Metrology
Zebicon afholder åbne kurser i Carl Zeiss GOM Metrology Software, hvor du kan komme godt i gang med inspektion og analyse af scannede data.
De åbne kurser er for dig, der mangler grundlæggende uddannelse og træning i at bruge ZEISS INSPECT Optical 3D, eller har brug for en introduktionskursus i den gratis version af softwaren.
Online kurser og træning i ZEISS Quality Training Center
ZEISS Quality Training Center er et online uddannelsescenter, hvor brugere har adgang til e-learningskurser i 3D måleteknik, som imødekommer både nybegyndere, erfarne brugere og metrologieksperter.
Træningskurserne er udviklet i samarbejde med kunder og samarbejdspartnere fra hele verden. I ZEISS Quality Training Center findes gratis kurser, mens andre skal tilkøbes.
Med ZEISS Quality Training Center har du mulighed for at gennemføre e-learning når som helst og i dit eget tempo.
Bliv klogere på applikationer inden for 3D måleteknik
Carl Zeiss GOM Metrology afholder jævnligt webinarer, hvor metrologispecialisterne dykker ned i forskellige temaer inden for optisk 3D måleteknik.
I webinarerne kan du blive klogere på brugen af optisk måleudstyr, teknologiens muligheder og formål i industrien. Webinarerne er gratis, så alt du skal investere er din tid.
Hold dig opdateret på kommende webinarer.