GOM Scan 1
Lille 3D scanner til præcise punktskyer og store ideer
GOM Scan 1 er en kompakt og robust 3D scanner, som er intuitiv at bruge og velegnet til hurtig og præcis opmåling af små og mellemstore emner. Med et kompakt design og kort arbejdsafstand, kan scanneren bruges i selv snævre rum og svært tilgængelige områder.
Denne letvægtsscanner er en del af produktporteføljen ZEISS #HandsOnMetrology og er tilgængelig i tre versioner, som dækker forskellige behov. GOM Scan 1 fås med følgende målevolumener: MV 100, MV 200 og MV 400.
Med seks millioner punkter per scan, er det muligt at opfange selv små og fine detaljer på emnet. Jo mindre målevolumen, jo flere detaljer kan opfanges, og dermed skal du vælge din scanner ud fra emnestørrelse og krav om detaljeringsgrad.
GOM Scan 1 er en mobil og alsidig 3D scanner, som leverer højkvalitetsdata på kort tid, hvilket gør scanning og emneinspektion til en nem opgave. Denne lille scanner er dog særlig velegnet til opmåling i forbindelse med:
- 3D print
- Reverse engineering og fremstilling
- Virtuelle display og 3D modeller
- Design
- Kunst og kulturarv
Kombinationen af GOM Scan 1 og softwaren ZEISS INSPECT Optical 3D giver dig et system, der understøtter hele arbejdsprocessen.
Scan dine emner med GOM Scan 1 og brug softwaren ZEISS INSPECT Optical 3D til at skabe punktskyer med højeste detaljegrad, mens filstørrelsen forbliver nem at håndtere.
Med ZEISS INSPECT Optical 3D er det muligt at glatte, tynde ud i og forfine de scannede data. Samtidig kan du lukke eventuelle huller i scanningen og generere konturkurver; alt sammen data i høj præcision, som kan gemmes i mange gængse formater.
GOM Scan 1 | |
---|---|
Målevolumen | MV100 / MV200 / MV400 |
Kamerapixels | 6M |
Punkttæthed | 0,037 mm / 0,060 mm / 0,129 mm |
Setup | Manuelt |
Lyskilde | LED |
Udskiftelige linser | Nej |
Blue Light Technology | Ja |
Triple Scan Technology | Nej |
ZEISS INSPECT Optical 3D er en software til analyse, målsætning og 3D inspektion af scannede data fra forskellige typer scannere, koordinatmålemaskiner og andet måleudstyr.
ROT 350 er et automatiseret rotationsbord, som bruges i forbindelse med 3D scanning af mindre emner.