Dokumentation og analyse af print
CT scanning og komponentanalyse
Denne case er en samling af flere opgaver fra forskellige kunder for at illustrere mulighederne med CT scanning af elektronikkomponenter.
Fælles for alle eksemplerne er, at de er baseret på mikrokomponenter, der er indstøbt i et andet materiale. I enkelte tilfælde har der været tale om en tvist, hvor det skulle be- eller afkræftes om komponenten var årsag til fejlen, og i andre tilfælde skulle der udregnes en fejlprocent baseret på et stort antal scanninger af samme type komponent.
Resultatet fra en komponentanalyse kan leveres både i 3D og som 2D røntgenbilleder. Herudover kan leveres en videosekvens, der viser forløbet i gennem emnet. Det er desuden muligt at målsætte på de scannede data.
CT scanning
CT scanning er røntgenscanning i 3D og kaldes også computer tomografi. Teknologien er ideel til emneopmåling og materialeanalyse, da både indvendige og udvendige geometrier dokumenteres. Læs mere