40 måleteknikere var samlet til GOM brugergruppemøde
40 måleteknikere var samlet til GOM brugergruppemøde
Den 27.-28. november afholdt Zebicon GOM brugergruppemøde for 3. gang, hvor måleteknikere og kvalitetsansvarlige var samlet til to dage med workshops, brugerindlæg og networking.
GOM brugergruppemøde er et arrangement, hvor brugere af GOM måleudstyr i Danmark mødes til et program sammensat af faglige workshops, præsentationer om nyheder inden for hardware og software, samt brugerindlæg og god tid til at netværke.
GOM måleudstyr består af manuelle og automatiserede 3D scannere, som bruges til industriel kvalitetsopmåling og inspektion af emner.
Brugere sætter dagsordenen og deler erfaringer
I løbet af de to dage blev der afholdt fire brugerindlæg fra virksomhederne Ammeraal Beltech Modular, Dansac, Danfoss og LEGO System. Her fortalte brugerne om, hvordan de anvender GOM måleudstyret, hvilken læringsrejse de har været på og hvilke resultater de står med i dag.
En af oplægsholderne var Business Improvement Manager Tobias Ottsen fra Dansac, der producerer stomiprodukter. Tobias fortalte om virksomhedens ønske om at kunne se variansen på sine produkter, det strategiske valg de tog om at købe en 3D scanner og hvordan processen blev håndteret. Et indlæg som inspirerede flere af arrangementets deltagere.
Udover at være indlægsholder, havde Tobias også taget resten af måleafdelingen med til GOM brugergruppemødet. Han fortalte; ”Det er vigtigt, at vi alle har den samme forståelse af, hvad målesystemerne kan, og her kan vi høre andre fortælle, hvordan de arbejder med teknologien
Brugerindlæg skaber værdi, inspiration og sparring
GOM brugergruppemøde indfriede forventningerne og mere til. Bente Eyving er kvalitets- og metrologiingeniør hos Novo Nordisk og deltog i arrangementet for første gang. ” Ved at deltage i GOM brugergruppemøde, er jeg blevet bekræftet i, hvad vi kan gøre med teknologien og jeg har haft mulighed for at sparre med andre brugere og høre, hvordan de arbejder med systemerne,” fortæller Bente og fortsætter.
”Jeg har fået mere med hjem fra arrangementet end jeg forventede. Det er især brugerindlæggene og netværket, som har givet værdi for mig, og så er jeg nået frem til, at vi hos Novo Nordisk skal have sammen videnskabelige tilgang til 3D scanning, som blev præsenteret af nogle af brugerne heriblandt Tobias Ottsen.”
Praktiske workshops startede dagen
Udover brugerindlæg og networking, stod programmet for brugergruppemødet også på faglige workshops. Her fortalte Zebicon om brugen af det nyeste GOM udstyr og gav tips og tricks til nye features i GOM software. I løbet af de to dage præsenterede Zebicon flere nørdede oplæg, som faldt i god jord hos brugerne.
I år var også GOM repræsenteret i form af Björn Rapelius, som præsenterede nyheder direkte fra GOM og stod til rådighed for brugernes måletekniske spørgsmål.