Oplev håndholdt 3D scanning på VTM Summit 2023
Oplev håndholdt 3D scanning på VTM Summit 2023
På VTM Summit præsenterer Zebicon den nye T-SCAN hawk 2, som er en håndholdt 3D laserscanner udviklet af ZEISS.
T-SCAN hawk 2 er en hurtig og fleksibel løsning til kvalitetskontrol, reverse engineering og dokumentation. Hele systemet kan pakkes i en kuffert, hvilket gør det nemt at tage med, når der skal opmåles emner på forskellige lokationer.
Den håndholdte 3D scanner blev lanceret den 31. januar 2023 og har sin messedebut, når VTM-messen løber af stablen den 25.-28. april 2023.
Nyt design og nye funktioner
På VTM Summit står Zebicon klar på stand A-1522 med live-demonstration af den nye T-SCAN hawk 2. Her kan besøgende opleve de nye funktioner og endda selv afprøve udstyret.
Kasper F. Krogh fortæller, ”På messen vil de besøgende opleve en 3D scanner, som er hurtigere, lettere og mere brugervenlig end sin forgænger. Den nye T-SCAN hawk 2 vejer under 1 kg, hvilket giver bedre ergonomi i scanningssituationen.
En anden fordel er, at scanneren har hurtig justering af scanningsopløsning, hvilket betyder, at der kan opnås høj opløsning ved små detaljer og lavere opløsning på store emner op til 4 meter.”
Kasper F. Krogh fortsætter, ”Derudover vil de besøgende opleve, at hele workflowet fra dataindsamling til inspektion og rapportering foregår i én software, ZEISS Quality Suite.”
På VTM-messen medbringer Zebicon et udvalg af måleudstyr, som, udover T-SCAN hawk 2, består af 3D scannerne GOM Scan 1, ATOS 5 og den fuldautomatiske løsning ATOS ScanBox 4105.
Hent din gratis adgangsbillet til VTM Summit >>