Nyt tiltag skal øge kendskabet til 3D teknologiens muligheder
Nyt tiltag skal øge kendskabet til 3D teknologiens muligheder
Vi afholder for første gang morgenseminarer om 3D scanning med demonstration af forskellige 3D scannere, præsentation af 3D data i praksis og rundvisning i Zebicons målelaboratorium.
3D scanning har med årene udviklet sig til at være en industristandard til opmåling og kvalitetskontrol. Alligevel er der fortsat mange, som er usikre, på hvordan teknologien fungerer, eller hvilke muligheder den giver. Derfor har Zebicon besluttet at gøre en ekstra indsats for at øge kendskabet til 3D scanning. Det nye tiltag for at øge kendskabet er; et morgenseminar om 3D scanning. Stor interesse og fyldte pladser
Zebicon afholdte de første seminarer den 23. og 24. maj, hvor pladserne hurtigt blev fyldt ud. Med fortsat flere tilmeldinger til de kommende seminarer, vidner det om, at der er stor interesse for at lære mere om teknologien. ”Vi er glade for at kunne tilføre branchen noget teknisk viden. Der er stor nysgerrighed om 3D scanning, men samtidig et stort behov for viden om, hvordan teknologien kan skabe værdi,” udtaler direktør Jeppe Laursen. Morgenseminaret ramte et bredt publikum. Deltagerne på seminaret kom fra forskellige brancher og med vidt forskellige forventninger og motivationer. Nogle ønskede at vide om 3D scanning kunne bruges i deres virksomhed, andre havde kollegaer som arbejdede med teknologien, og endeligt var nogle bare nysgerrige på, hvad der er muligt med 3D scanning. Bliv introduceret til 3D scanning
Morgenseminaret er for alle, som er interesseret i 3D scanning som måleteknik. Dagen står på live demonstration af forskellige 3D scannere, præsentation af 3D data i praksis og rundvisning i Zebicons målelaboratorium. De besøgende går fra seminaret med en viden om blandt andet, hvilke typer emner der egner sig til opmåling med 3D scanning, fordelene ved at dokumentere hele overfladen på et emne, samt udbyttet af og mulighederne med en visuel målerapport. Foreløbigt er der planlagt yderligere to morgenseminarer den 19. og 20 juni, hvor der kun er få ledige pladser tilbage. Zebicon planlægger fremadrettet at afholde flere seminarer rundt i landet.